FRihed og folkestyre på krarup friskole

 

En fri grundskole skal ifølge friskolelovens § 1, stk. 2, efter skolernes ”formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”

 

På Krarup Friskole foregår det bl.a. sådan:

 

0. klasse:

• Deltager i morgensamlinger hver dag.
• Deltager i fællesmøder (kommer med punkter til dagsordenen og fremlægger synspunkter.
• Laver klasseregler. Det gode skoleliv, respekt og trivsel.
• Har en dukseordning. Hjælper hinanden med at holde klassen ren.
• Konfliktløsning (samtale og rollespil).
• Sociale kompetencer og følelser (Skole trin).
• Målugler. Børnene sætter mål for egen læring.
• Filosofi. f.eks. dyreetik, drømme, det gode liv, venskaber.
• Mindfulness.
• Tager på ture ud af huset.
• Får besøg af kommende Forårs SFO-børn.
• Deltager i den årlige lejrskole for hele skolen.
• Deltager i den årlige teaterforestilling for hele skolen.

 

1.-2. klasse:

• Dialogen er i centrum i 1./2. klasse og kraftigt inspireret af Dysthes "flerstemmige klasserum". I klassesamtaler får alle mulighed for at ytre sig om personlige meninger, og der er stort fokus på, at børnene oplever ligeværd og respekt i samtalerne på trods af uenighed. Der ønskes en respektfuld dialog både ml. elev-elev og lærer-elev.
• Vi har faste morgen-fortællerunder i 1./2. Kl., hvor børnene øver sig på både at formulere sig og lytte med respekt.
• Børnene oplever, at de kan få medbestemmelse på formen af undervisningen, når det er hensigtsmæssigt. De får fx lov til at bestemme om de vil arbejde individuelt eller i grupper eller om en opgaveløsning skal fremlægges mundtligt eller visuelt etc.
• De er medbestemmende i forhold til valg frilæsningsbøger, således at de læser noget, som har deres interesse.

 

3.-4. klasse:

Samtalen er i fokus. Eleverne oplever at de har forskellige meninger og oplever tingene på forskellige måder og at der skal være plads til det. Man skal have respekt for hinanden og alle er lige meget værd, både mellem elev-elev og lærer-elev.

 

Løbende og når der opstår problemer, øver man sig med lærerhjælp i:

• at løse konflikter, bla. vha. konflikttrappen
• at bruge en fysisk ”pyt-knap” som afslutning på en konflikt
• at holde klassereglerne
• aftale regler i forhold til bestemte frikvartersspil. Læreren hjælper med at anvise mulige handlemuligheder.

 

Der forberedes fællesmøde, hvor klassen bliver enige om hvad klassens to punkter skal være.
Ved forløbet fagbøger vælger eleverne selv hvilke bøger de vil læse og hvilken de vil fremlægge.

 

Desuden:

• Klassediskussioner om duksepligter
• Undervisningsparathed trænes
• Snak og arbejde med fælles klasseværdier
• Snak om venskaber og ensomhed
• Snak om gruppearbejde – samarbejde, hvad kræver det?
• Snak om hvordan man er en god lytter
• Evaluerer løbende – socialt klassemiljø, emneuger, lejrskole osv.

 

5.-6. klasse:

Det faglige stof/Indholdet i undervisningen

 

• Undervisningen tilgodeser både opfattelsen af demokratiet som samtale- og dialog form, viden og forståelse om demokrati og arbejde med et politisk system og politiske konflikter.
• Skolen underviser i den indbyrdes sammenhæng mellem frihed og ansvar samt rettigheder og pligter.
• Undervisningen giver grundlag og mulighed for elevernes personlige stillingtagen til forskellige former for demokratiopfattelse.
• Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan opnå indsigt i fællesmenneskelige eksistenstemaer, eksempelvis sorg, kærlighed og forelskelse.
• Indholdet i undervisningen i relevante faglige sammenhænge opdrager til/danner demokratisk adfærd.
• Den enkelte elev/eleverne møder undervisning, der skaber indsigt i forskellen mellem politik, kultur, videnskab og religion.
• Undervisningen skaber mulighed for, at den enkelte elev/eleverne udvikler refleksivitet, kommunikative færdigheder, sociale færdigheder og kritisk sans.
• Indholdet i undervisningen i relevante faglige og aldersmæssige sammenhænge omhandler demokrati, folkestyret, menneskerettigheder, retsstaten, tredelingen af statsmagten, det politiske system, medborgerskab - herunder forholdet mellem formel og reel politisk indflydelse.

Læreren og undervisningsformerne (pædagogisk-didaktisk) i undervisningen

 

• Læreren bidrager til, at eleverne i undervisningen bearbejder de ting, der sker omkring dem (lokalt, nationalt og globalt).
• Læreren udviser omsorg for den enkelte elev.
• Læreren fremmer, at hver enkelt elev oplever sig selv som en vigtig del af et forpligtende fællesskab, hvor samarbejdet, engagement, ansvar og tolerance er vigtige ingredienser.
• Læreren etablerer undervisningsformer og rammer, der sikrer ligeværdighed og respekt i samtalerne i klassen på trods af eventuel uenighed.
• Læreren skaber rammer for indflydelse, forhandling og ligeværdige samtaler.
• Læreren giver den enkelte elev følelsesmæssig støtte og bekræftelse af selvstændighed - understøttet gennem opmærksomhed.
• Læreren sikrer, at undervisningen skaber indsigt i forskellen mellem politik, kultur og religion.

 

Eleverne og arbejdsformerne i undervisningen

 

• Den enkelte elev/eleverne er medbestemmende og gives indflydelse på undervisningens indhold og form på et relevant niveau i forhold til elevernes forudsætninger, behov og potentialer.
• Den enkelte elev/eleverne indgår i klassediskussioner, laver undersøgelser, spiller rollespil m.m. om aktuelle emner, herunder politiske emner.
• Den enkelte elev/eleverne får mulighed for og adgang til at danne og give udtryk for personlige meninger.
• Den enkelte elev/eleverne kan frit komme med ideer og meninger om det, der arbejdes med, uden at være bange for at være uenige med lærerne eller andre elever.
• Den enkelte elev/eleverne kan forholde sig til et givent mindretals argument og samtidig vise forståelse for flertallets magtposition og dermed acceptere demokratiets spilleregler.
• Den enkelte elev/eleverne gives anerkendelse gennem sin deltagelse og sit positive engagement i et fællesskab.
• Den enkelte elev/eleverne får mulighed for at forholde sig kritisk og argumenterende i undervisningen.

 

Organiseringen af undervisningen 

 

• Den enkelte elev/eleverne får mulighed for at deltage i demokratiske beslutningsprocesser på skolen.
• Der anvendes tidssvarende undervisningsmaterialer, herunder aktuelt materiale fra aviser, tv og internet.

 

7. -8. -9. klasse:

 

• Overbygningen på Krarup Friskole vil tilbyde en spændende og alsidig undervisning på et fagligt godt niveau. Det gør vi bl.a. Ved at tilbyde undervisning med linjefagsuddannede lærere. Vi holder os hele tiden opdateret på de nyeste metoder og ideer, samtidig med at vi sikrer os at undervisningen følger Fælles Mål og de tilhørende Undervisningsvejledninger. Undervisningen er opbygget med variation af lærerstyret undervisning, dialog og reflektion eleverne imellem samt fortolkning og analyse. Via evalueringer, skriftlige og mundtlige opgaver, har vi elevernes tegn på læring i fokus.
• Vi vil gennem undervisning og samvær, danne og uddanne selvstændige og ansvarsbevidste elever med en demokratisk grundholdning. Det sker primært via klassens undervisning i dansk og samfundsfag/kulturfag, men også igennem skolens andre aktiviteter hvor eleverne er i centrum. I stor del af skolens DNA, er de ældstes medansvar overfor skolens mindre elever, når vi afholder morgensamlinger, er på fælles lejrskole eller er tovholdere for skolens fællesmøder.
• En vigtig opgave i udskolingen på Krarup Friskole er at fremme eleverne lyst til at tage aktiv del i det samfund, vi alle er en del af. Det gør vi ud fra den enkeltes elev egne forudsætninger og med fælles fodfæste fra lærerne, elevens forældre og vejledning fra bl.a. Uddannelsesvejleder.
• Eleverne i udskolingen skal være trygge og tillidsfulde overfor hinanden og de ansatte på skolen. Det betyder at klassesnakke om trivsel og respekt er en stor del af skolens hverdag. Vi arbejder med klasseregler og en fælles sat overordnet ramme for klassens samvær både i skolen og i fritiden. Eleverne bliver støttet i, hvem de er og skal mærke omsorg fra alle omkring sig. Svære snakke om seksualitet, pubertet og kærlighed bliver taget med respekt for elevernes forskelligheder og ståsted i livet.